Central beliggenhed i København K
Handicapvenlig klinik

Betændelse i tand? Her er de mulige symptomer

Går du rundt med tandpine, og frygter du, at der måske er gået betændelse i tanden? Tandpine er en meget ubehagelig smerte, og derfor er det vigtigt at tage hånd om problemet. Ofte skyldes den pinefulde følelse, at tandens nerveender er irriterede på grund af enten: tandbylder, caries, forkerte fyldninger/kroner, kæbespændinger, revnede tænder eller tandkødsbetændelse. Disse er alle mulige årsager til tandpine.

Men en af de mest almindelige årsager til tandpine er betændelse i tanden – enten tandnervebetændelse eller tandrodsbetændelse. Tandnervebetændelse skyldes en inflammation i den levende tandnerve. Tandrodsbetændelse skyldes, at tandnerven er død på grund af et bakterieangreb (caries) inde i tandrødderne.

Faktisk får næsten alle mennesker betændelse i en tand mindst én gang i livet. Hyppigheden betyder dog ikke, at du skal ignorere smerterne. Tværtimod. Hvis ikke betændelsen bliver stoppet, er der risiko for, at den spreder sig til tandknoglen, hvilket er meget svært at behandle.

Mistænker du din tandpine for at være udløst af betændelse i tanden? Læs her, hvad de mulige symptomer for tandnerve- og tandrodsbetændelse er.

Symptomer på betændelse i tanden

Det er ikke altid, man oplever symptomer på betændelse i tanden. Nogle gange bliver betændelsen først opdaget ved det årlige rutinetjek i tandlægestolen. Oplever du smerter i en eller flere tænder, kan det dog sagtens være et tegn på betændelse.

Tandnervebetændelse kan føles som en konstant eller forbigående tandpine, som både kan fremprovokeres og opstå uprovokeret. Det er heller ikke unormalt, at smerten kan mærkes i andre tænder omkring det ramte område, og smerten kan endda brede sig langs kæben og op til øret.

Tandrodsbetændelse føles ofte blot som let ubehag fx ømhed, når man tygger, eller en følelse af, at tanden er for høj. Tandkødet omkring tanden bliver normalt hævet og rødt, hvilket kan udvikle sig til en tandbyld – og dét er smertefuldt.

  • De mest almindelige symptomer på betændelse i tanden er:
  • Ømhed, når du tygger
  • Ømhed, når du synker
  • Ømhed under kæben
  • Tandbyld
  • Konstant dunkende smerte
  • Dårlig smag i munden
  • Tanden føles for høj
  • Tanden begynder at ændre farve

Behandling af betændelse i tanden

Oplever du ovenstående symptomer er det tid til at tage kontakt til din tandlæge. Her vil tandlægen tage et røntgenbillede, måle om der er liv i tandrodsnerven og banke på tanden for at få en smertereaktion. Tandlægen vil efterfølgende foretage en rodbehandling, som består af en rensning af tandrøddernes nervekanaler. Disse fyldes med en desinfektion og skylles med forskellige væsker og lægemidler. Til sidst laver tandlægen en rodfyldning.

Forebyggelse af betændelse i tanden

Det vigtigste, man skal gøre for at undgå betændelse i tanden, er at forebygge caries (huller i tænderne). Dette kan man nemt gøre ved at indtage en sund kost, da bakterier trives godt med sukker og stivelse. Du skal naturligvis også:

  • Børste tænder med flourtandpasta. Være grundig og bruge gerne en solotandbørste til de svære vinkler – især på de bagerste tænder.
  • Bruge tandtråd dagligt.
  • Få renset dine tænder hos tandlægen mindst én gang om året.
  • Holde eventuelle broer og proteser rene.

Adresse

Cityklinikken
Christian Ix's Gade 2, 3. sal
1111 København K

Åbningstider

Man - Ons 10.00 - 21.00
Tors - Søn Lukket

Følg os

×
Menu
Ring
Skriv
Find vej

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk